Guldbehandling

Hos Akupunktur Lægehuset har vi behandlet patienter med indlæggelse af guld siden 1997, og vi har behandlet flere tusinde patienter uden komplikationer.

Indlæggelse af små stykker guld under huden er en gammel og anerkendt kinesisk metode til smertelindring. Vi bruger denne metode til lindring af smerter som følge af gigt, slidgigt og leddegigt, samt muskelsmerter.

I vestlig medicin bruges guldbehandling mod gigtsmerter på reumatologiske afdelinger, hvor guldsalte sprøjtes direkte ind i kroppen. Guldsalte indeholder meget små stykker guld, som optages af kroppen. Denne metode har den ulempe, at de optagne guldsalte kan akkumuleres i leveren og nyrerne, hvilket kan medføre bivirkninger.

GULDBEHANDLING MED GULDTRÅDE

I vores behandling benytter vi guldtråde i 24 karat guld. Trådene har en diameter på 0,8-1mm og deles op i stykker af 3-5 mm længde. Guldstykkerne indlægges herefter på bestemte akupunkturpunkter omkring smerteområderne. Disse guldstykker virker herefter dels som en form for permanent akupunktur, og dels er guldet i sig selv med til at lindre smerterne. Guld er et meget stabilt råstof, og større stykker guld vil ikke kunne optages og reagere med kroppen. Derfor er vores guldbehandling uden uheldige bivirkninger.

EN TYPISK BEHANDLING MED GULD MOD SMERTER

Vi diagnoserer dig og beder dig om røntgenbilleder af problemområdet.
Herefter vurderer vi, om guldbehandling / guldimplantation er en rigtig behandlingsform for dig.
Behandlingen foregår under lokalbedøvelse, hvor guldstykkerne lægges ind i forudbestemte punkter med en kanyle. Der lægges som regel 3-4 stykker guld ind pr. punkt.
Det afhænger af den enkelte patient hvor mange punkter, der skal behandles. Fx bruges omkring 20-30 punkter til et knæ.
Tre dage efter behandlingen kommer du til en regulær kontrolundersøgelse.

ERFARINGER MED GULDBEHANDLINGER

Hos Akupunktur Lægehuset har vi behandlet patienter med indlæggelse af guld siden 1997, og vi har behandlet flere tusinde patienter uden komplikationer.

Virkningen af en guldbehandling er langvarig, og vi har haft patienter, der har levet uden smerter i over 10 år efter en guldbehandling. Hvis gigten eller smerterne forværres efter nogle år, kan guldbehandlingen blive gentaget.

Der er ingen bivirkninger ved vores guldbehandling. Risikoen ved guldbehandling er, at der kan forekomme lokale infektioner ved stikpunkter efter en behandling. Disse behandles nemt. En guldbehandling giver ingen forhindringer ved senere CT-, MR- og røntgenscanninger. Senere operationelle indgreb kan også udføres uden problemer. Guldstykkerne er så små, at de ikke vil give problemer ved metaldetektorer ved fx lufthavne.

Kontakt os for en konsultation.