Depression1 Depression og stress

Depression, stress og søvnløshed behandling med Akupunktur

På denne side har vi samlet oplysninger om, hvordan akupunktur og kinesisk medicin kan hjælpe dig, der er ramt af stress, søvnløshed eller depression.

Depression

Depression er en meget almindelig sygdom, der optræder i mange former og styrker – spændende fra mild til svær. Det skønnes, at op mod 500.000 danskere  rammes af en svær depression i løbet af deres liv.  Kvinder rammes dobbelt så ofte af depression som mænd.

Symptomerne på depression veksler fra patient til patient. Det kan være en følelse af mismod, ligegyldighed eller indre og uforklarlig uro. Der er gode resultater med akupunktur som behandling mod depression. Hvis du har fået stillet diagnosen depression, anbefaler vi, at du kontakter os for en undersøgelse af, hvordan vi kan lindre dine problemer i forbindelse med din depression. Kontakt os og bestil en konsultation.

Depression er en sygdom som viser sig på forskellig måde. WHO har opstillet kriterier om dette, og man kan derfor tale om en vis global enighed om sygdommens diagnostik. I Danmark er diagnosesystemet ICD-10 ofte anvendt om psykiske lidelser. Følgende symptomer kan være tegn på depression:

  • Madlede
  • Manglende sexlyst
  • Forstyrret søvn
  • Nedtrykthed
  • manglende initiativ.
  • Småopgaver virker helt uoverskuelige

Stress

Stress rammer flere og flere mennesker i det moderne og fortravlede samfund. Og tag ikke fejl: Stress kan være livstruende! De vigtigste symptomer på stress er bl.a.: Anspændthed, voldsom utålmodighed, søvnløshed, angst, koncentrationsproblemer og rygsmerter.

Stress kan ofte behandles effektivt med akupunktur. Vi behandler de områder, der er i ubalance, og dermed giver vi din krop ressourcer til at bekæmpe den stress, der slider på dig. Resultaterne af behandling med akupunktur mod stress og relaterede sygdomme er gode. Som læger kan vi undersøge dig på betryggende vis og udstikke en behandlingsplan. Kontakt os og bestil en konsultation.

Begrebet stress betegner en legemlig eller psykisk belastning. Kortvarig stress kan være nyttig, mens langvarig stress kan medføre alvorlig risiko for udvikling af livstruende sygdomme. Det hænger blandt andet sammen med udskillelsen af især adrenalin og kortisol. Det er dokumenteret at langvarig stress kan skade hjertet og kredsløbet (adrenalinet), og der er øget risiko for alvorlige infektionssygdomme og kræft (kortisolen). Der er også fundet sammenhæng mellem stress og f.eks. knogleskørhed og gammelmandssukkersyge.

Søvnløshed – også kaldet Insomni

Søvnløshed hænger ofte sammen med stress og/eller depression. Man skelner mellem akut og kronisk søvnløshed. Den akutte søvnløshed er ofte begrundet i sorg eller f.eks. nervøsitet op til en eksamen, længere rejse og lignende. Den kroniske søvnløshed er som regel forårsaget af stress, psykiske lidelser eller sygdomme med fysiske smerter.

Akupunktur har vist sig at være effektiv mod søvnløshed

Hos lægerne på klinikken på Frederiksberg har vi gode erfaringer med behandling af søvnløshed med akupunktur – ofte i kombination med traditionel kinesisk medicin. Akupunktur giver ro i sindet, og med ro i sindet kan du sove. Ved at bryde den onde cirkel, kan vi genetablere balancerne i din krop og i dit sind, så din søvnløshed gradvist forsvinder.

Lider du af søvnløshed? Kontakt os og bestil en konsultation.

Søvnproblemer er meget almindeligt. Derfor oplever de fleste mennesker ind imellem, at de ikke kan sove. Ca. 25 % af alle over 65 år lider af kronisk søvnløshed. Og det bliver værre, jo ældre du bliver. Kvinder, folk som bor alene og handicappede har tiere problemer med at kunne sove end andre.
Læs også om psykiske problemer