For dig, der gerne vil vide mere om akupunktur har vi samlet en række fakta om akupunktur og traditionel kinesisk medicin (Traditional Chinese Medicine – forkortes TCM). Husk, at du altid er velkommen med dine spørgsmål – vi er her for at give dig den tryghed, du har behov for. Her kan du læse om akupunktur i Kina, akupunktur i Danmark og om, hvordan akupunktur virker. Kræftens Bekæmpelse skriver bl.a.: “Ifølge den traditionelle kinesiske medicin påvirker akupunktur et system af kanaler og ”energier” i kroppen, som traditionelt omtales med ord som qi, yin og yang. Sygdomme forstås her som ubalancer i disse energier, og rigtigt udført kan akupunktur hjælpe med at genoprette balancen. Der er foreslået flere moderne videnskabelige modeller til forklaring af hvordan akupunktur virker. Aktivering af bestemte nervebaner og hjernecentre, og produktionen af bestemte signalstoffer spiller måske en rolle. “En del eksperimenter er udført for at afprøve dem, men endnu er de præcise mekanismer ikke fastslået for akupunktur. Det er dog påvist at akupunktur kan stimulere produktion af endorfiner, også kaldet ”kroppens eget morfin”. Dette hænger godt sammen med at akupunktur kan bruges imod smerter og ubehag – den mest udbredte anvendelse af akupunktur i vesten.

Akupunktur i Kina:

  • Traditionel kinesisk medicin med akupunktur som behandlingsform er ligestillet med vestlig medicin i Kina.
  • Der findes hospitaler, der udelukkende koncentrerer sig om TCM og behandler med akupunktur sammen med naturmedicin og vestlig medicin. Herudover findes der på alle vestlige hospitaler TCM afdelinger (altså afdelinger med akupunktur og traditionel kinesisk medicin).
  • I Kina er der to medicinuddannelser
  • Den ene er en normal medicinuddannelse, som vi kender den fra Danmark. Den anden er en medicinuddannelse inden for traditionel kinesisk medicin med akupunktur.
  • Den teoretiske del er fælles for begge uddannelser – dvs. at vestlige læger også studerer TCM med akupunktur og at TCM læger studerer de teoretiske dele af en normal lægeuddannelse, fx anatomi, fysiologi og patologi (lære om sygdomme), osv.
  • I Kina skal man have autorisation fra sundhedsstyrelsen for at udføre akupunkturbehandlinger, på linje med almindelige læger.
  • Livsstilsygdomme kan forebygges med akupunktur Kineserne er også blevet opmærksomme på livsstilssygdomme, og TCM med akupunktur har her vist sig som en særdeles effektiv forebyggelsesmetode – bl.a. ved styrkelse af immunforsvaret.
  • Mange patienter er også hindret i at tage vestlig medicin pga. fx allergi. Her kan TCM og akupunktur medvirke til helt eller delvist at afhjælpe symptomerne.
  • Naturmedicin er også sidestillet med vestlig medicin, og skal derfor gives af specielt uddannet fagpersonale. Hvis naturmedicin bruges forkert, kan det føre til vanskelige bivirkninger – præcist som med almindelig vestlig medicin.
  • Akupunktur i samspil med vestlig medicin Akupunktur bruges også som understøttende behandling til vestlige behandlingsmetoder, hvor det bl.a. fremmer heling, mindsker smerter og bivirkninger efter operationelle indgreb, kemoterapi, strålebehandling, og andre former for behandlinger, der stresser kroppen.

Akupunktur i Danmark:

  • I Danmark er akupunktur og traditionel kinesisk medicin stadig omgærdet med lidt mystik og ukendt for de fleste.
  • Mange har prøvet akupunktur – ofte som en sidste mulighed efter at have været gennem det danske lægesystem og andre alternative behandlingsformer uden held.
  • Det er en forkert holdning at betragte akupunktur som en sidste udvej – faktisk kan akupunktur afhjælpe akutte sygdomme og virke forebyggende imod livsstilssygdomme såvel som kroniske lidelser (smerter, etc.)
  • Der er i Danmark desværre ingen myndighedskontrol af akupunktur klinikker. Det betyder, at alle kan åbne en klinik og behandle patienter. Dette har medvirket til at give et forkert indtryk af akupunktur, der reelt er en videnskab på højt niveau.
  • Akupunktur er ikke farligt, når det udføres fagligt og lægeligt korrekt. Det betyder, at det kræver, at behandleren har kendskab til bl.a. kroppens anatomi og sygdomme, og at de forstår, hvad sygdommene indebærer. Herudover vil effektiviteten af behandlingen øges betragteligt, hvis den kombineres med naturmedicin og vestlig medicin.
  • I Danmark er vi først for nylig begyndt at forebygge mod livsstilssygdomme – og desværre er det ofte med indtagelse af medicin med generende bivirkninger. Her er akupunktur og naturmedicin en væsentligt mere skånsom (og også mere effektiv) forebyggelse.
  • Naturmedicin opfattes generelt som kosttilskud, hvilket kan være farligt. Naturmedicin ER medicin – den er blot fremstillet med andre ingredienser og metoder end traditionel medicin.
  • Naturmedicin skal bruges af fagfolk og med omtanke. Brugt forkert, fx overdosering eller ved interaktion med vestlig medicin, kan det føre til svære bivirkninger. Derfor er det afgørende vigtigt, at naturmedicin ordineres og overvåges af uddannede læger!

bestil tid

Bestil tid

Kontakt os via mail, telefon og book en tid direkte i vores online bookingsystem.

e-mail
tel

Find os

Frederiksberg Afdeling

Akupunktur Lægehuset
Frederiksberg Afd.

Jyllandsvej 22, st.
2000 Frederiksberg

Telefon: 38 10 74 22 9.00-12.00 og 14-16 mandag til fredag
E-mail: info@akupunktur-laegehuset.dk

 

Hørsholm Afdeling

Akupunktur Lægehuset
Hørsholm Afd.
Codanhus

Hovedgaden 55D, 1. sal
(ved Trommen over boghandleren)
2970 Hørsholm

Telefon: 31 70 77 29 9.00-12.00 og 14-16 mandag til fredag
E-mail: info@akupunktur-laegehuset.dk